prognosecenteret_tagline

Status på de nordiske byggemarkeder i midt 2026

Krigen i Mellemøsten er ved at omskrive prognoserne for den nordiske byggesektor. Stigende materialepriser, høje renter og svækket tillid blandt forbrugere og virksomheder presser aktiviteten ned i 2026 – men regionens grundlæggende forhold er stadig intakte. Her er en gennemgang af de seneste prognoser land for land. 

 

Danmark: Et midlertidigt tilbageslag med stærkere opsving forude

Konflikten i Mellemøsten har ført til en markant nedjustering af den danske byggeprognose for 2026. Højere materialepriser, stigende renter og voksende usikkerhed blandt forbrugere og virksomheder trækker alle ned i aktiviteten i år.

Opbremsningen forventes dog at være kortvarig. Udsatte projekter ventes at løfte opsvinget til et højere niveau end hidtil antaget i 2027 og 2028.

Tre centrale pointer:

2026-væksten er kraftigt nedjusteret. Prognosen for den samlede produktionsværdi er skåret fra 7,8% til 2,0% – direkte som følge af den geopolitiske usikkerhed.

Et forsinket, men stærkere opsving. Udsatte projekter ventes at løfte aktiviteten med 3,5% i 2027 og 2,9% i 2028 – begge tal klart over tidligere prognoser.

Boligbyggeriet skiller sig positivt ud. Bolig er et lyspunkt med forventet vækst på 3,0% i 2026, drevet primært af nybyggeri. Boligpriserne fortsætter med at stige hurtigere end byggeomkostningerne, og det holder motivationen høj hos udviklerne.

  

Norge: Genopretning i gang, men svagere end ventet

Efter to år i træk med tilbagegang markerede 2025 et vendepunkt for det norske byggemarked. Aktiviteten er ved at tage til – men genopretningen ser ud til at blive mere afdæmpet end håbet.

Tre centrale pointer:

Moderat vækst på kort sigt, så en pause. Det samlede byggemarked ventes at vokse 2,3% i 2026, stagnere med tæt på nul i 2027 og derefter komme op på 2,8% i 2028. Selv da vil aktiviteten i 2028 ligge ca. 5% under markedets toppunkt i 2022.

Omkostningspresset er fortsat højt. Høje renter og stigende byggeomkostninger tynger udsigterne. Prognosen forudsætter, at væksten i byggematerialepriser bliver ca. 3 procentpoint højere end tidligere antaget, og at de samlede byggeomkostninger stiger ca. 2 procentpoint mere – begge dele en direkte konsekvens af krigen i Mellemøsten.

Nybyggeriet af boliger kommer langsomt op fra bunden. Nybyggeriet er gradvist ved at komme sig, men det vil forblive klart under tidligere toppunkter. Produktionsværdien af nyboliger i 2028 forventes at ligge 34% under rekordåret 2017.

 

Sverige: Genopretningen fortsætter, bare langsommere

Risiciene for det svenske byggemarked er steget markant som følge af krigen i Iran og den medfølgende energikrise, og det skaber betydelig usikkerhed om vejen frem.

Det sagt bekræfter de seneste prognoser – offentliggjort den 21. maj – at markedet stadig er i bedring, om end i et langsommere tempo end tidligere ventet. Byggeomkostningerne vil stige mere end antaget inden konfliktens udbrud, men den fulde effekt vil tage tid at slå igennem.

Den samlede produktionsværdi for det svenske byggemarked forventes at nå 544 mia. SEK i 2026 (i 2025-prisniveau), svarende til en vækst på 3% år over år. Det er en nedjustering fra de 4,5%, der blev estimeret i marts.

Tre centrale pointer:

Boligbyggeriet møder lette modvinde. Svenske husholdningers økonomi er styrket, men højere byggeomkostninger og svækkende stemning dæmper udsigterne. Der ventes færdiggjort ca. 33.600 nye boliger i år.

Erhvervsbyggeriet holder sig godt. Ikke-residensielt byggeri viser sig mere robust på trods af højere omkostninger. Den primære risiko er, at forværret stemning fører til, at investeringsbeslutninger skydes til side.

Renovering af erhvervsejendomme vokser støt. Renoveringsmarkedet for erhvervsejendomme er i fremgang gennem hele prognoseperioden, drevet af en aldrende bygningsmasse, skærpede miljøkrav og øget fokus på energieffektivitet. Boligrenovering følger den bredere konjunkturcyklus og er let nedjusteret, men ventes gradvist at forbedres i takt med, at flere husstande vælger at flytte frem for at købe nyt.

 

Finland: På vej ud af nedturen med styrker på udvalgte områder

Det finske byggemarked har vendt kursen og er nu i en tidlig genopretningsfase – om end aktiviteten fortsat er under tidligere toppunkter. Genoptagelse af den økonomiske vækst, faldende renter og stærke investeringsintentioner giver medvind, mens geopolitisk usikkerhed, høj arbejdsløshed og lav forbrugertillid stadig trækker den anden vej.

Bygge- og anlægsaktiviteten ventes at vokse med ca. 6% i 2026, med store erhvervsejendomsprojekter og datacentre som de primære drivkræfter. Væksten fortsætter ind i 2027, hvorefter markedet vender til et svagt fald i 2028.

Tre centrale pointer:

Boligbyggeriet er på historisk lavt niveau. Markedet er stabiliseret, men usikkerhed og svage konjunkturer udskyder enhver reel genopretning. En opblomstring på gensalgsmarkedet og absorbering af det overskydende bolidudbud er forudsætninger for, at nybyggeriet kan komme i gang igen.

Erhvervsbyggeriet er markedets vækstmotor. Datacentre og industribyggeri – støttet af investeringer i forsvarsindustrien – booster volumenerne særligt kraftigt i 2026-2027. Investeringslysten i den grønne omstilling, især inden for energiproduktion, er robust.

Renoveringsaktiviteten er i langsom bedring. Professionel renovering er begyndt at tage til gradvist, men det samlede marked er fortsat afdæmpet i år. En aldrende bygningsmasse og skærpede energikrav peger på et betydeligt renoveringspotentiale på sigt – men overudbud af erhvervslokaler, høje omkostninger og renter over det historisk kendte niveau holder fortsat efterspørgslen i skak.

Vil du vide mere om udsigterne for byggebranchen?
Prognosecenterets byggeprognoser udgives tre gange om året. De dækker nybyggeri af boliger og ikke-boligejendomme samt ROT-markedet (opdelt i B2B og B2C). Den nyeste prognose blev offentliggjort den 21. maj. Læs mere her.

Nyhedsbrev

Vil du have flere analyser som denne?

Lasse Lundqvist 3

Mit navn er Lasse Lundqvist, seniorøkonom hos Prognosecenteret.

Jeg skriver om de kræfter, der former byggebranchen: boligpriser, forsyningskriser, toldcirkus og militær oprustning. Altid med fokus på at gøre komplekse sammenhænge forståelige.