Importen af byggematerialer regionaliseres

Den danske import af materialer til byggebranchen er regionaliseret i løbet af sidste år. Det betyder, at danske importvirksomheder af halvfabrikata har trukket sig fra fjernmarkederne og i stedet fokuserer på nærmarkederne.

Af Prognosecenteret

Sidste år blev importen af danske byggematerialer regionaliseret, idet danske importvirksomheder af halvfabrikata primært fokuserede på nærmarkederne frem for fjernmarkederne. Dette afspejles i den gennemsnitlige fragtafstand for importen af halvfabrikata, som lå 12 pct. under forventningerne i 2023. For eksempel kom ikke-metalliske mineraler, såsom sten, cement og glas, i højere grad fra Tyskland og Polen end fra Kina i 2023.

Det samme mønster ses ikke for den samlede varegruppeimport. Pandemi, Geopolitiske usikkerhed og klimaændringer har plaget verdenshandlen igennem de seneste år, hvorfor forsyningskæderne har været under massivt pres. Regionalisering har skabt en mere robust forsyningslinje til danske byggevirksomheder, men samtidig sænkes effekten ved konkurrence og komparative fordele hos producenterne, hvilket kan give en ineffektiv ressourceudnyttelse.

Med konflikten i det røde hav, som har ført til en fordobling af fragtpriserne fra Shanghai, forbliver forsyningssikkerhed en yderst relevant problemstilling.

Hovedpointer fra analysen:

Den gennemsnitlige fragtafstand for dansk import af halvfabrikat til byggebranchen er faldet 12 pct. under det man kunne forvente i løbet af 2023. Det svarer til 264 km. Det samme gør sig ikke gældende for den samlede danske vareimport.
19 pct. af produktionen i bygge- og anlægsbranchen stammer fra import, hvilket betyder at branchen er blandt de 3 mest importafhængige brancher i deres produktion.
Forsyningslinjer er dog ikke uændret for den samlede vareimport. Antallet af importvirksomheder med mere end fem leverandører er i seneste opgørelse fra 2022 vokset med knap det dobbelte siden før Coronakrisen i 2019.
Det betyder, at særligt byggebranchen har en mere robust forsyningskæde under den nuværende situation i det røde hav.

Begreber og metode

For at undersøge, hvordan virksomhedernes handelsmønstre har udviklet sig, er det nærliggende at se på, hvordan den relative import fra Danmarks samhandelspartnere har udviklet sig. Derfor opstilles et mål for, hvor langt dansk vareimport, som krydser grænsen fragtes i gennemsnit.

Importafstanden er opgjort som fugleflugtsdistancen mellem Danmark og det eksporterende land. Derefter er denne afstand vægtet i forhold til landets betydning for dansk import fordelt på varegrupper. Der er tale om grænsepasserende import. Dermed udtrykker importafstanden et skifte i landenes betydning for dansk vareimport.

NB! der tages ikke højde for hvilken stat eller by der importeres fra. Det vil f.eks. betyde, at hvis et land er meget stort, og ikke har en forholdsvis centreret økonomiske aktivitet er afstanden muligvis ikke retvisende. Den benyttede geolokation er indstillet, som landets midtpunkt. Derfor bør udviklingen i målet i højere grad være i fokus end den nominelle værdi.

Fragtafstanden for importerede halvfabrikat ligger 12 pct. under det forventede

Danske virksomheder, som importerer halvfabrikat, som er det primære input i byggebranchen, har i højere grad end tidligere koncentreret sig om nærmarkederne frem for fjernmarkederne. Det kommer til udtryk via nedenstående figur, som illustrerer forskellen mellem den forventede og faktiske gennemsnitlige transporterede afstand for en gennemsnitlige vare i den angivne varegruppe (fortsat opgjort i fugleflugt).

Den forventede importafstand er bestemt ud fra en lineær trend. Her fremgår det, at importafstanden ligger 264 km under hvad man kunne forvente ud fra den historiske udvikling for halvfabrikater. Det svarer til -12 pct. For den overordnet import ses ikke samme afvigelse mellem den forventet og faktiske importafstand. Her ligge den faktiske importafstand kun 2 pct. under hvad man kunne forvente.

NB! 2. aksen er manipuleret, hvorfor forskellen fremgår større end den reelt set. Derfor skal det understreges, at det er forskellen mellem den faktiske og forventede transportafstand der er i fokus, og ikke selve niveauet.

Importafstanden for halvfabrikata har aldrig afveget så voldsomt fra trenden

Udviklingen om trenden for hhv. den samlede vareimport og importen af halvfabrikata har historisk set fulgtes ad. Spændet mellem de to er steget voldsomt siden primo 2021, hvilket indikerer at konsekvenser af forsyningsusikkerhed har ramt varegrupperne forskelligt og/eller, at virksomhederne har reageret forskelligt. Det er typisk for halvfabrikata, som f.eks. jern og stål, at massefylden er høj, hvilket gør det dyrt at fragte. Til gengæld er produktionen mindre kompleks end f.eks. elektriske produkter, som f.eks. computere, og man kan derfor nemmere flytte produktionen imellem lande, hvor naturmaterialerne er til rådighed.

Enten har virksomhederne været tvunget til at ændre leverandør eller også har de selv handlet aktivt. Canadiske skovbrænde og handelsrestriktioner mod Rusland har tvunget virksomhederne til at ændre leverandører grundet forsyningsstop. Men virksomhederne har i høj grad også selv optimeret på deres forsyningskæder ved at vælge leverandører, som i højere grad befinder sig i nærmarkederne end f.eks. Kina bl.a. grundet en enorm stigning i fragtomkostningerne. Denne koncentration omkring nærmarkederne fremgår tydeligere blandt halvfabrikatimportører, sammenlignet med den samlede danske import jf. nedenstående figur.

Import udgør en relativ høj andel i produktionen hos bygge- og anlægsbranchen

Byggebranchen er relativt afhængig af import i sin produktion sammenlignet med andre brancher. Det skyldes at en relativ stor andel af branchens produktion stammer fra import. Mere præcist bestod branchens samlede produktion af 19 pct. import i seneste opgørelse upåvirket af corona fra 2019. Det overgås kun af transportbranchen og industribranchen. Når branchen afhænger i så relativt høj en grad af import, vil branchen alt andet lige også have et større incitament til at regionalisere deres import ved stigende forsyningsusikkerhed og fragtpriser.

Forsyningslinjer er dog ikke uændret for den samlede vareimport

Selvom den samlet vareimport ikke er blevet regionaliseret i samme grad som importen af halvfabrikata er det tydeligt, at virksomhederne har ændret strategi for at øge forsyningssikkerheden. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at virksomhederne siden 2019 har øget antallet af leverandører markant. I det seneste opgjorte år, 2022, var andelen af virksomheder med flere end 5 leverandører 63 pct. det er næsten en fordobling sammenlignet med i 2019. Denne diversificering af leverandørgrundlaget gør virksomhederne lagt mere resistente og styrker deres evne til at håndtere globale udfordringer.

Forsyningsusikkerhed er fortsat et stort problem

Forsyningssikkerhed fortsætter med at være et stort problem for verdenshandlen. Siden december er de geopolitiske spændinger vokset grundet krig mellem Israel og Palæstina. Krigen har bl.a. ført til angreb på fragtskibe i det Røde Hav, hvilket har ført til en deroute af skibene syd om Afrika. Det har blandt andet ført til en lavere fragtkapacitet og stigende fragtpriser jf. nedenstående figur. Siden start december 2023 er fragtpriser fra Shanghai og ud i verden steget med det dobbelte, men fragtraterne for den specifikke rute fra Shanghai til Europa er steget med mere end 200 pct. (Jf. DSV.dk, 26.01.2024).

Konklusion

Den danske import af halvfabrikater til byggebranchen har gennemgået en markant regionalisering i løbet af det sidste år, med en betydelig reduktion i den gennemsnitlige fragtafstand, som indikerer en forskydning mod nærmarkeder frem for fjernmarkeder.

Dette mønster er dog ikke observeret for den samlede danske vareimport. Bygge- og anlægsbranchen, der er blandt de mest importafhængige i Danmark, har reageret på forsyningsusikkerheder og stigende fragtpriser ved at diversificere og regionalisere deres leverandørgrundlag.

Selvom denne tilgang har forbedret forsyningssikkerheden, kan det lede til en mindre effektiv ressourceudnyttelse, grundet reducerede konkurrencefordele og komparative fordele hos internationale producenter. Med fortsatte globale udfordringer, såsom konflikten i Det Røde Hav og deraf følgende forhøjede fragtpriser, forbliver forsyningssikkerhed et centralt og presserende spørgsmål for danske byggevirksomheder.