Danskernes pendlerbelastning har ikke ændret sig trods hjemmearbejde

Pendlingens geografi kan beskrives med præcis den samme formel som Newton brugte til at beskrive tyngdekraften: strømmen af pendlere mellem to kommuner afhænger af kommunernes relative masse, arbejdspladser det ene sted, boliger det andet, og af afstanden imellem dem. Jo større masse, jo stærkere tiltrækning. Jo større afstand, jo svagere.

Den centrale parameter er friktionskoefficienten. Den måler præcist hvor stejlt pendlingsviljen falder når afstanden øges. Vi har estimeret den på de fulde pendlingsstrømme mellem alle 98 danske kommuner fra 2018 til 2024. Altså over 8.300 kommunepar og 1,2 millioner registrerede pendlingsrelationer.

Resultatet er enkelt og lidt brutalt. Koefficienten er stort set identisk i alle måleår, herunder 2022 da hjemmearbejde var på sit absolutte peak. Når afstanden fordobles, falder pendlingsstrømmen med en faktor 3,7. Det er uanset om vi måler før, under eller efter pandemien.

Hjemmearbejde reducerede antallet af pendlerdage, men ikke oplevelsen af hver enkelt tur. Tre dage om ugen i kø på Køge Bugt Motorvejen er tilsyneladende præcis lige så afskrækkende som fem. Den samlede belastning faldt, men tærsklen for hvad folk finder acceptabelt forblev den samme — og det er den tærskel der afgør, hvor folk vælger at bo. Det folk sagde de ville gøre og det de faktisk gjorde er to forskellige ting, og adfærden fortæller mere end svarene i et spørgeskema.

Hvad det siger om boligpriserne
Newtons tyngdelov forklarer størstedelen af de geografiske forskelle i danske boligpriser. Kommuner med høj jobkoncentration tiltrækker pendlere, og pendlere betaler for nærhed. Den jobgeografi er ekstremt stabil. De kommuner der i 2018 tiltrak flest pendlere relativt til deres størrelse, er i nøjagtig samme rækkefølge i 2024. Boligpriserne afspejler det mønster med bemærkelsesværdig præcision.

Der er undtagelser der bekræfter reglen. Ballerup og Gladsaxe tiltrækker hver morgen titusinder fra hele Sjælland, men folk bor der ikke i tilsvarende omfang. Jobmagneten og boligefterspørgslen peger i hver sin retning. Frederiksberg er det modsatte: folk betaler en betragtelig præmie for at bo der, på trods af at flere pendler ud end ind. Her køber man ikke nærhed til arbejdet, men til cafeen på hjørnet.

Boligmarkedet er altså i bund og grund et pendlingsmarked. Den eneste udvidelse, vi økonomer kan tilføje til Newtons tyngdelov, er den personlige lyst til ikke bare at være tæt på arbejdet, men også tæt på livet.

Det er afgørende at forstå dette, hvis man vil forstå hvor fremtidens byggeri er placeret. Med infrastrukturplanen 2035, reduceres pendlingsafstanden for flere pendlere og det giver anledning til nyt byggeri. Hvis man vel og mærke forstår pendlingsmarked.